Haderslev er en smuk by beliggende ved den sydlige østkyst, for enden af Haderslev Fjord. Byen, der er grundlagt tilbage i midten af 1100-tallet, ligger i en fantastisk natur med rig mulighed for lange vandreture, mountainbiking og kanosejlads. Selve byen rummer alt fra spændende historie, lækre specialbutikker og ikke mindst en af verdens bedste skaterparker.
Der er masser af oplevelser i og omkring Haderslev, men byen ligger så centralt i det sydlige Jylland, at du kan nå nogle af de mest interessante udflugtsmål på under en time fra byen.